trist men sandt

Dette rum er til generel snak om vitiligo/pigmentmangel

trist men sandt

Indlægaf pooly82 » 13 04 2010, 22:22

hej alle sammen har selv haft denne "sygdom" i mange år og bliver ved med og læse overalt på denne siden at man bare skal ta det som det er og at man er"smuk" alligevel..

alt respekt for alle inkl. mig selv.. det er jo løgn, hvis pletterne kunne forsvinde i morgen ville vi alle betale mange penge for dette...

så indtil da må vi håbe på at der er er geni der finder en kur

.. held og lykke til os alle...
pooly82
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 13 04 2010, 21:59

Re: trist men sandt

Indlægaf mikeymike » 14 04 2010, 22:46

Ikk mig.... Jeg er ekstrem glad for mine pletter... For de har gjort mig til den jeg er, både fysisk og psykisk.... Jeg har også en tattoo som symbolisere mine pletter... Så nej, jeg vil ikk have dem fjernet om jeg så kunne.... Jeg er stolt af mine pletter, og min kæreste elsker mig alligevel, så hvorfor lave om på noget der bare er kosmetik...
Så jeg er bestemt ikke enig med dig....
Men derfor kan vi jo godt være gode venner alligevel :) hihi....
mikeymike
 
Indlæg: 121
Tilmeldt: 25 01 2009, 03:22
Geografisk sted: Horsens

Re: trist men sandt

Indlægaf tierra » 30 06 2010, 02:46

hvor må det være dejligt at acceptere kroppens forandringer fuldt ud, blev virkelig glad for at læse dette indslag.

må indrømme jeg ikke helt er nået dertil i nu, men jeg arbejder stærkt på det...............................men hvis mirakel kuren kom ville uden tvivl slå til, det var nu dejligt ikke at skulle bekymre sig om solcreame og 2gradsforbrændinger.
:P

forleden dag tog en fremmed min hånd og sagde jeg havde smukke hænder, jeg gloede ånsvagt på hende og sagde hvad mener du....hun sagde grav alvorligt at hun elskede kroppe med "fejl" pigmentforandringer, fregner mm og at det måtte være skønt at kunne skille sig ud fra mængden på den måde....................
kunne kun takke hende for komplimenten og kunne ikke lade være med at tænke om hvor mange andre der mon så det som en fordel og ikke en ulempe

så måske skulle vi blive bedre til at acceptere
tierra
 
Indlæg: 10
Tilmeldt: 26 04 2009, 23:16
Geografisk sted: københavn

Re: trist men sandt

Indlægaf BrittaP » 04 07 2010, 10:54

Hej

Jeg har altid haft pigmentfejl, lige så længe jeg kan huske, og de er blevet meget mere udbredt med årene, så som jeg siger, hvis jeg lever længe nok så bliver jeg albino :lol: . men spøg til side, jeg blev mobbet meget i folkeskolen men ALDRIG for mine "pletter" som var på et stadie hvor alle mine fingre var hvide, men resten af hånden var brun.

Jeg har aldrig været ked af pletterne, og har faktisk sommetider taget mig selv i at kigge mærkeligt på brune hænder for mig er det jo ikke "normalt" at se, og nogle gange synes jeg ligefrem at det ser helt forkert ud. :D .

Dog tror jeg nok at jeg ville prøve en kur hvis den ikke er for dyr, eller for omfattende. Jeg gider feks ikke smørre mig ind hver dag for at dække noget. Jeg har det også over hele kroppen. Arme, ben, mave, bryst og ansigt. Det er ligefør at jeg har brune pletter istedet for. Jeg synes ikke at det er en sygdom.
Den hvide fra fyn
BrittaP
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 04 07 2010, 10:32
Geografisk sted: Danmark

Re: trist men sandt

Indlægaf Modvind » 09 07 2010, 17:59

Du tager faktisk fejl...


Jeg er 18 år gammel og har haft mine pletter i 10 år. De er alle vegne, dog ikke så meget i mit ansigt endnu.

Ofte har jeg været ulykkelig pga. disse, men i takt med, at jeg er blevet ældre, har jeg vænnet mig til dem, og sågar blevet ret glad for dem. Mine venner har sommetider brugt flere timer på at finde mønstre - gerne hjerter - i pletterne, for at optegne disse med tusch.

De pletter er en del af mig, og sådan ér det.

Kunne jeg standse deres udvikling - ville jeg måske.
Men jeg ville ikke fjerne alle dem, jeg allerede har
Anne, 18
Modvind
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 09 08 2008, 12:31
Geografisk sted: Danmark

Re: trist men sandt

Indlægaf mikeymike » 10 07 2010, 01:28

Hej Anne.....

Uh, hvor er det skønt og høre du også er glad for dine pletter, ligesom jeg er.... Dejligt og høre du også er så åben omkring dem, som jeg er... At du ligefrem lader dine venner tegne dem op, synes jeg er så fed en ide... måske jeg skulle prøve det også :-)
Jeg har bl.a en tattoo som symbolisere min accept af min sygdom
Hilsen Mikael
mikeymike
 
Indlæg: 121
Tilmeldt: 25 01 2009, 03:22
Geografisk sted: Horsens


Tilbage til Generelt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron