Jubii,min datter er vist ved at få pigmentet tilbage

[Lisbeth25]

Tak for dit svar! Min datter er netop kommet på GAPS-diæten, det er en ret hardcore diæt, men jeg håber, at den kan hjælpe hende. Hun har ret dårlig fordøjelse, så vi vil forsøge, at genoprette tarmfloraen. Hun får probiotika dagligt, en hamrende dyr fiskeolie, b-vitaminer og forskellige aminosyrer. Fond får hun ved hvert måltid. Hun er den vildeste sukkerjunkie, så jeg håber, at der sker lidt, når kroppen kommer mere i balance.
Du må endelig opdatere om udviklingen med din datter;o)

[Superjannie]

Hej Connie.
Hvor er det spændende at læse om behandlingen af din datter. Jeg har haft vitiligo siden jeg var 13 år hvor det startede med en 2-krone stor plet under navlen. Senere udviklede det sig til til knæ, lyske og inderside af albuer. Jeg er i dag 43 år og sygdommen har udviklet sig gennem årene. I perioder har der været pause i udviklingen af den og nogen steder er pigmenter kommet tilbage. Jeg har de seneste 7 år være ude for et stort psykisk pres idet min mand har uhelbredelig kræft, men som ved bl.a. alternativ behandling har lykkedes at overleve indtil nu. I de seneste 7 år har min vitiligo udviklet sig hurtigt, og oveni har jeg også psoriasis som er i udbrud plus at jeg for 2 år siden fik konstateret cøliaki (glutenallergi). For et år siden opsøgte jeg en biopat og holistisk behandler som jeg stadig går hos. Jeg lever "rent" og undgår tilsætningsstoffer, sukker, gluten, for meget kød og koffein. Men nu hvor det er blevet sommer kan jeg se at det endnu ikke har hjulpet - tværtimod! Jeg er ved at miste gejsten! Men så læser jeg om din behandling af din datter, og det hjælper mig til at forstå at det tager tid og at der stadig er et håb for mig. Jeg tror at det hele om at få balancen iorden. Jeg har måske haft cøliaki hele mit liv uden at vide det og dermed ikke har kunne optage vitaminer i den grad som jeg skulle... Det tager årevis at få helt styr på tarmfloraen igen og så er der psyken som hele tiden bliver udfordret...
Men igen - tak fordi jeg kunne læse om din historie her -den giver mig et håb om at det kan lade sig gøre.

Mange hilsener Jannie

[Connie]

Hej Jannie. Tak fordi du deler din historie (og din mands). Ja kroppen er en forunderlig størrelse, som er i en konstant udvikling den ene eller den anden vej, godt styret af vores hjerne. Jeg synes det er interessant at se, hvordan vores psyke kan spille ind mht. om fysiske tilstande er i ro eller udbrud, og så kommer vi jo ikke udenom tarmfloraen, som er alfa og omega i vores sundhed. Min datter har jeg fundet ud af, er også intolerant overfor gluten, ikke som sådan cøliaki, men hun har knopper på bagsiden af overarmen, ligesom hun fortæller, at hun ikke har en "sten i maven", da jeg gik glutenfri med hende. Dog er det ikke alle glutenfri produkter, hun kan tåle. Så hun testes jævnligt for fødevarer, der er egnet til hende, og kan se, at hun nu er begyndt at udvikle sig og vokse mere. Hun har altid været en lille spinkel en, og en meget følsom pige. Ja ting tager tid, men jeg ser det lidt som, at vi kan justere her og der, alt efter behov, og kroppen er jo levende celler, og i min verden, ser jeg ikke sygdom som uhelbredelig, men igen, vi skal finde nøglen til låsen, og måske vi skal prøve mange nøgler . Mht. min datter, er der heldigvis ro på, og hun er repigmenteret nogle steder og ikke helt hvid i det hvide, men mere let gullig med brune pletter i, så mon ikke farven nok skal komme tilbage. Jeg forsøger at holde tarmfloraen i orden, meen hun er på vej mod teenageralderen, og det kan være svært for hende at holde sukker helt ude, men ok så længe alt er med måde, så tilfører vi lidt til tarmfloraen i den anden ende. Jeg har ikke som sådan behandlet hende i et stykke tid, men observerer hvordan kroppen arter sig, hvis det tager til, må vi på den igen. Alt det bedste ønskes for dig og din mand, jeg kan i øvrigt varmt anbefale akupunktør/kinesisk læge Tommy Iversen i KBH mht. kræftbehandling, hvilket han er specialist i. Jeg har været heldig at tage efteruddannelse hos ham, og han er vældig dygtig på det felt. Mange hilsener Connie